Forside

VELKOMMEN “OMBORD”.
“Nakskov Sejlklub” og “den selvejende institution Hestehoved Lystbådehavn” er to foreninger med fælles interesser,  hvilket også afspejles hér på vores hjemmeside, hvor vi informerer og oplyser brugere, gæster og andre interesserede om nyheder og aktiviteter i klubben og på havnen.

Havneplads er betinget af medlemskab af Sejlklubben og omvendt er vinterplads betinget af havneplads i lystbådehavnen.

Medlemskab Sejlklubben: Kontakt formanden, Asger Knudsen tlf. 40594690. Tilmeldingsblanket hér på hjemmesiden -> “Sejlklubben”.

Havneplads: Asger Knudsen tlf. 40594690, Tilmeldingsblanket hér på hjemmesiden -> “Havnen”.

Land-/Vinterpladser og fælles optagning/søsætning: Finn Damkjær tlf. 21585957.

Der må ikke henstilles både, trailere og andet større udstyr, uden aftale.

Har du spørgsmål vedr. havnen eller sejlklubben, er du velkommen til at kontakte bestyrelse eller medlemmer. Vedtægter og havneregulativ kan læses hér på hjemmesiden.

_____________________________________________________________

Generalforsamling i Nakskov Sejlklub

Tirsdag d. 19. marts kl. 19.00 i klubhuset. Indkaldelse i Ugeavisen.

______________________________________________________________

LISTER TIL SØSÆTNING er fremover ophængt i nyt udhængsskab på Havnekontoret….og der er meget få pladser tilbage.

Før du skriver dig på listerne, SKAL du have læst nedennævnte opslag om “Fælles søsætning 2023”. (Er tillige ophængt på Havnekontoret).

______________________________________________________________

Fælles søsætning 2024.

Første søsætning 4. og 5. april.

Anden søsætning 19.-20. april.

NKU/BMS hjælper igen i år med denne opgave, men iøvrigt henleder vi opmærksomheden på, at ”alle hjælper alle” på disse dage.

Pladsformand Finn Damkjær og Jan Larsen koordinerer arbejdet. Henvendelse omkring dette kan ske til Finn på tlf. 2158 5957.

Det er meget vigtigt at alle følger reglerne omkring optagning og søsætning af både. Efterfølgende præciseres reglerne, således at alle er opdateret.

  1. Første søsætning begynder torsdag d. 4.april kl. 7.00. Der køres med to kraner og vi begynder med store både (over ca. 7 tons). første søsætning fortsætter fredag d. 5. april kl. 7.00 og andrager alene både under ca. 6,5 tons.
  2. Anden søsætning begynder fredag d. 19. april kl. 7.00. Der køres med 2 kraner. Anden søsætning fortsætter lørdag d. 20. april kl. 7.00 med 1 kran.
  3. Alle både, som ønsker at deltage i den følles søsætning, skal tilkendegive dette ved at skrive sig på en af de ophængtelister (på Spilskur eller Havnekontor). Listerne er ophængt på ny tavle på Havnekontoret. Når/hvis listerne er fyldt eller nedtaget, betyder det, at de afsatte pladser på den pågældende dato er booket. Ca. en god uges tid før søsætningerne vil endelige lister med anslåede tidspunkter være opsat på havnen og vores hjemmeside. Bådejer skal møde ca. 1 time før anslået tidspunkt. Der vil kunne ske ændringer af planen, hvorfor bådejer tillige skal kunne besvare telefonopkald på det opgivne telefonnummer. DET SKAL UNDERSTREGES, AT TIDSPUNKTERNE ER ANSLÅEDE, MED BAGGRUND I DET VURDEREDE TIDSFORBRUG PÅ DE ENKELTE BÅDE. Obs.: En god ide at melde sig til Finn Damkjær eller Jan Larsen ved ankomst til Havnen!!!!!
  4. Bådejere, som IKKE ønsker at benytte sig af fælles søsætning, bedes undgå søsætning på ovenn. dage.
  5. Indkørsel på Havnen er IKKE tilladt mens der er kørende kraner. Parkering henvises til græsområdet ved det gamle masteskur.
  6. Bådejer deltager aktivt i kranarbejdet, som bl.a. består af på- og afmontering af løftestropper, placering af plader for kranens støtteben o.l. Husk at fjerne strømkabler før løft. Endvidere skal der monteres styreliner for og agter på båden (må gerne have en længde på ca. 8 meter), beregnet til at styre båden, mens den hænger i kranen.
  7. Betaling sker direkte til kranfører, og der kan kun betales med MobilPay.

INFO FRA BMS:

____________________________________________________

BRUG AF STRØM PÅ HAVNEN

Bl.a. af sikkerhedshensyn og forebyggelse af stadig stigende strømforbrug opsummerer vi de gældende regler for strømforbrug i løbet af vinteren.

Der må ikke være tilsluttet strøm fra solnedgang til solopgang. Brug af strøm herudover kræver, at der SKAL være personer ombord.

Vil man have strøm ombord på de både, som ligger på vandet, da skal man leje en måler frem til 1. april 2024 for kr. 300, incl. 50 kw forbrug. Yderligere forbrug faktureres. Måler kan rekvireres ved henvendelse til Finn Damkjær på mobil 2158 5957.

INGEN VARMEKILDER HVIS MAN IKKE ER OMBORD.

Alle el-stik skal være taget ud, så man derved tilkendegiver, at strømmen er afbrudt. Dette gælder såvel på land som i vandet.

Havneudvalget – Asger Knudsen

_________________________________________________________________

GIV AGT ved indsejling til Albuen
En gæstesejler har gjort os opmærksom på at der ligger en sten ved
den sidste bb kost indadgående.

Hold derfor godt til sb på vej ind til Albuen.

___________________________________________________________

Så blev den nye Albuebro
indviet med maner – klik
HER


_______________________________________________

TÆNK FØR DU PARKERER…..

Vi har dagligt mange udfordringer omkring uheldige parkeringer! Derfor henstiller havnebestyrelsen til, at du lige vurderer, hvor du agter at parkere, og tænker dig godt om:

  • Parkerer du foran et P-forbudt skilt. Så er der jo nok en mening med, at der ikke ønskes parkering hér!!!!! (Tankbil – renovationsbil – bådtransport – påsætning af mast osv. osv. osv.)
  • Parkerer du lige foran en trappe eller opgang/nedgang til broarealer. Måske ikke så heldigt at holde midt på en adgangsvej, nogen skal måske forbi med transportvogne, tasker og oppakning eller tilbehør og værktøj til deres båd….
  • Parkerer du lige op ad en båd som måske er under klargøring…. Måske er din bil smurt ind i afvasket bundmateriale, eller bundmaling når du kommer tilbage.
  • Parkerer du lige foran eller i svingbanen foran Trailer-rampen…. Jah, måske der var andre end dig, som ville ud at sejle i dag.
  • Skal du på ferie, eller er du væk i flere dage….Måske du skulle finde en parkeringsmulighed foran/ mellem vinterstativerne eller længere væk. Vær opmærksom på, at der kan forekomme krankørsel, også i sommertiden.
  • Parkeringen i første række ved midterbroen er forbeholdt dag-parkeringer, og hér må under ingen omstændigheder parkeres trailere.
  • Trailerparkering på området midt på pladsen (vinterplads for store både).

…og sådan kunne vi blive véd.

Parkering på havneområdet sker iævrigt på eget ansvar.

Derfor: “tænk før du parkerer”. Det ville jo være dejligt, hvis vi ikke nødvendigvis skulle udstikke regler og bestemmelser samt at overklistre arealerne med P-forbudt-skilte.

Havnebestyrelsen

______________________________________________________________

ADVARSEL:

Der er observeret en knækket bundgarnspæl ved indsejlingen til Albuen:

Den er set udfor den gule bøje der står i strandskyllet på tangen. Det er den gamle gule bøje vi sejlede rundt om i gamle dage

_________________________________________________________

Havnekontoret har ikke faste åbningstider.

Henvendelse kan ske telefonisk, via sms eller pr. e-mail:

Vinterpladser/landpladser og fælles søsætning/optagning: Finn Damkjær, mail: gydafinn@gmail.com – tlf. 21585957.

Havneplads: Asger Knudsen, tlf. 4059 4690. Mail: afk@youmail.dk.

Medlemsspørgsmål, og andet i øvrigt: Asger Knudsen, tlf. 4059 4690. Mail: afk@youmail.dk

Havnebestyrelsen

______________________________________________________

VIGTIG BESKED TIL KLUBBENS MEDLEMMER:
 

Nu kan du på vores MedlemsPortal se hvad vi har af oplysninger på dig og du kan samtidig selv ændre/tilføje manglende oplysninger.

Gør det hellere i dag, i morgen har du måske glemt det.

_________________________________________________________